November

Vintertid. Tid til et gradvist tiltagende mørke. Tid til, at noget andet end morgensolen må vække os. Tid til noget at styrke sig på. Tid til at indstille sig på, at vinter tager den tid, vinter tager.

Guld i mund

Hvordan kende forskel på Arabica og Robusta? Hvad er fordelen ved at anvende en fransk presse? Hvordan brygge en fantastisk kop kaffe hjemme? “Liquid Education: Coffee” er en praktisk guide, der indvier læseren i vækstbetingelser, bønnesorter, plukning, tørring og ristning til udvinding og brygning, hvilket udstyr at vælge, valg af mælk og de forskellige drikke. Således at morgenstund må få guld i mund.


“Liquid Education: Coffee
From bean to the perfect brew”
165,- Dkk

Lys

Ildfluer trukket på kobbersnor – kan strækkes, bøjes eller rulles sammen til en lysende sværm.

Lyskæde med LED

345,- Dkk

Natursvampe og fiskeskind

Andrea Trimarchi og Simone Farresin udgør “Studio Formafantasma”, en italiensk design-duo med base i Amsterdam. Siden deres dimission fra Design Academy Eindhoven i 2009 har duoen været optaget af at udforske forholdet mellem tradition, lokal kultur og bæredygtighed samt konkret at undersøge og eksperimentere med mangeartede og utraditionelle materialer. Og tilgangen til designprocessen, som illustreret i denne bog “Formafantasma”, minder da også mest om ét stort eksperiment. Et laboratorium i evig proces fyldt med glaskolber lerkar, barkede grene, læderstumper, tragte, tov, hejseværk og fiskeskind. Udkommet af disse eksperimenter er ofte overraskende, æstetiske løsninger, som da også har skaffet duoen samarbejder med blandt andre Fendi, MaxMara, Hermes, Droog, Nodus rug, J&L Lobmeyr, Gallery Giustini, Gallery Libby Sellers, Established and Sons and Lexus. 


“Formafantasma”
385,- Dkk