Februar – marts

Bogen har, i betragtning af sin ydmyge form, gennem tiderne været udsat for lidt af hvert – censur, bandlysning og afbrænding. Disse ark papir, samlet, indbundet, påtrykt ord, tegn og billeder, der informerer, formidler og inspirerer, kan så nye ideer, bringe drømme og store oplevelser. Vække stærke følelser. Og ild og passion i papirform kan frygtes, men bliver mestendels – og heldigvis – værdsat, elsket og skattet højt. I alle former, til alle tider og verden over:

 

Wonderbooks

Den danske kunstner André Lundquist (f.1972) udgav i efteråret en meget smuk bog tilrettelagt af grafiker Karin Pihl Madsen. Lundquist begyndte tidligt at arbejde med billedkunst og kom i lære hos malerinden Therese Dragshøj i 1986, der lagde grunden for hans kunstneriske udvikling. Siden har han skabt sig en international karriere og er repræsenteret på flere gallerier herhjemme og i udlandet. Denne monografi over Lundquists værker er sanselighed, farverigdom og poetisk skønhed koncentreret i bogform.

“André Lundquist”
350,- Dkk 

Filosofiske ordbøger

Den filosofisk optagede forfatter Alain de Botton grundlagde i 2008 med kolleger “The School of Life”. School of Life holder foredrag, kurser og udgiver bøger, og er især optaget af at udvikle og stimulere følelsesmæssig intelligens ved hjælp af kultur, idet de mener, at størstedelen af vores vedvarende udfordringer bunder i manglende selvforståelse, medfølelse og kommunikation. Bogen “The Great Thinkers” er en præsentation af nogen af de vigtigste ideer fra østlige og vestlige kulturer, hentet fra værker af filosoffer, politiske teoretikere, sociologer, kunstnere og forfattere. Ideer og indsigter som  kan perspektivere hverdagslivets dilemmaer, frustrationer og glæder.

“The Great Thinkers”
325,- Dkk

Mangalitteratur

“Manga” forbinder vi her i vesten med japanske tegneserier. I Japan favner begrebet alle former for tegneserier uafhængigt oprindelsesland. Oversat betyder det en fri eller hurtig skitse, og da den berømte japanske maler Hokusai kaldte sine skitser af ansigter “Hokusai-manga”, er det efter sigende navnet på disse værker, som bragte ordet manga til vesten. Hokusai gør fortsat stort indtryk, hans tegninger, træsnit og øvrige arbejder, udstilles og publiceres løbende – her blot et mindre udvalg:

“Hokusai’s Lost Manga”
335,- Dkk

“Hokusai Manga,
Japanese Pop Culture since 1680”
345,- Dkk

“Hokusai Manga”
595,- Dkk

“!00 Manga Artists”
185,- Dkk

Graphic Novels

Fredag den 24. februar starter litteraturfestivalen “Kbh læser”, og i den anledning præsenterer Cinnober et bredt udvalg af forlaget Fahrenheits udgivelser under overskriften:  “Kbh læser Graphic Novels”. Om begrebet graphic novels siger Paw Krogsbæk Mathiasen indehaver af forlaget Fahrenheit:

“En graphic novel er en tegneserie, men det er også en udforskning, udvidelse og fornyelse af den traditionelle tegneserie.

På mange måder har graphic novel sat tegneserien fri af sine ofte stramme rammer. I dag er alt så at sige tilladt, så længe fortællingen er i tekst og billeder med et sammenhængende forløb. Sideantal, format, farver eller sort/hvid er op til den enkelte skaber; graphic novels er således i dag også et domæne for auteurs.

En graphic novel på flere hundrede sider kan have den skønlitterære romans lange, sammenhængende fortælling, i sine dybe personportrætter ligheder med biografien, og dens tematiske valg bringe den i slægtsskab med dokumentarismen.

Alt er muligt! En graphic novel er et værk, hvor form og indhold fungerer i krydsfeltet mellem det grafiske og det fortællende.”

Her et par eksempler på nogen af de historiske, filosofiske, erotiske, politiske og personlige graphic novels, som vil være at opleve i Cinnober de næste to uger:

“Dansker”
Halfdan Pisket
149,- Dkk

“Gavrilo Princip”
Henrik Rehr
249,- Dkk

“Munch”
Steffen Kverneland
249,- Dkk’

“Kbh læser”
Københavns Litteraturfestival
24. februar – 5. marts 2017

“Kbh læser – Graphic Novels”
fra forlaget Fahrenheit i Cinnober
24. februar – 11. marts 2017

New York bøger

At Cinnober er omtalt, som én af “the world’s most beloved independent bookstores” i New York magasinet “DuJour”, er en stor ære og glæde!

I den anledning blev vi bedt om at fremhæve to bøger, og valget faldt på en designbog og en kunstudgivelse, hvor form og indhold går op i en højere enhed:

“Who Is Sleeping on My Pillow”
Mamma Andersson og Jockum Nordström
595,- Dkk

“Wa – the Essence of Japanese Design”
595,- Dkk

Omtalen i “DuJour” kan findes på vores hjemmeside: www.cinnoberbookshop.dk/press

Eventyrlige bøger 

På trods af – eller på grund af den store udbredelse af fjernsyn og computere – er billedbøger fortsat populære,  herunder også de illustrerede børnebøger. Og det forståes, når man går på opdagelse i bogen “Little Big Books”. Her findes en mangfoldighed af underfundige, humoristiske, farverige, alvorlige og mystiske billeduniverser som uden ord beretter om oplevelser, følelser og erfaringer – til glæde og eftertanke for både børn og voksne.

“Little Big Books,
llustrations for Children’s Picture Books”
435,- Dkk

Tomme bøger

..og tænk at alle disse skønne, sære og kloge bøger nok begyndte med et par blanke sider..

Notesbog med kraftomslag
145,- Dkk

Stiftblyant
49,- Dkk

Ønsker alle en inspireret tid