September
Solmodne figner og tidligt visnede kastanjeblade er en del af høsten efter en lang, tør sommer. Usædvanligt for vore breddegrader, og aldeles eksotisk. Men regnen – hvor blev den af? Var det en enkeltstående afvigelse eller en konsekvens af klimaforandringer? Uanset hvad man måtte mene – naturen er forudsætningen for vores liv, en vital kilde – som gerne må vedblive at springe:
Træernes verden
Bogen “Around the World in 80 Trees” er en hyldest, en ubetinget kærlighedseklæring til naturen – dens mangfoldighed, skønhed og nytte. Forfatteren og miljøforkæmper Jonathan Drori beretter om 80 træer verden over og fortællingerne kommer vidt omkring. Videnskaben inddrages, verdenshistorien og alskens sære detaljer, lokale skikke og ritualer giver beretningerne kolorit. Alle som een, om det er et bøgetræ i Nordeuropa eller Indiens hellige Banyan Tree, er træerne os et fristed og en inspirationskilde – for ikke at nævne råmaterialerne til alt fra aspirin til ahornsirup. Bogen er gennemillustreret af Lucille Clerc, hvis tegninger i sig selv udgør en vidunderlig informativ og betagende rejse udi træernes verden.
“Around the World in 80 Trees”
265,- Dkk
webshop
Fremsynet arkitektur
Hvilke etiske og æstetiske overvejelser gør danske arkitekter sig i forhold til tidens og fremtidens arkitektur? Hvorledes tages der i praksis højde for klima, bæredygtighed, lokale og globale ressourcer, menneskelig trivsel, nærmiljøer og -samfund, der bidrager med mening og skønhed. Bogen “Good Buildings on a Small Planet” skildrer otte danske arkitektfirmaer, deres tanker og ideer om ny arkitektur. Arkitekterne portrætteret er Lendager Group, GXN, C.F. Møller Arkitekter, Vandkunsten, EFFEKT, Henning Larsen Arkitekter, SLA og Tredje Natur.
“Good Buildings on a Small Planet”
395,- Dkk
webshop
Åndehuller
En fin, lille komprimeret vejviser til en mangfoldighed af små “hemmelige” haver, udsøgte grønne oaser og velholdte parker skjult rundt om i verdens byer.
“Green Escapes,
The Guide to Secret Urban Gardens”
245,- Dkk
webshop
Grønne noter
Stribet noteshæfte,
A5, linieret
59,- Dkk
Mintfarvet noteshæfte,
A5, blanke sider
39,- Dkk
Stiftblyant med spidser
59,- Dkk
Fri arkitektur
“Fondation Cartier pour l’art contemporain” i Paris har fra den 30. marts til 9. september 2018 præsenteret udstillingen “Freeing Architecture” ved den japanske arkitekt Junya Ishigami. En udstilling der på udsøgt vis har formidlet Ishigamis originale og legende tilgang til arkitektur. Lys, transparens og enkelhed er helt centrale temaer, såvel som inddragelsen af omgivelsernes natur, hvor grænserne mellem det udvendige og indvendige rum elimineres. Denne udstillingsbog formidler Ishigamis udforskning af frihed, flydende grænser og arkitekturens fremtid i en collage af fotografier, tegninger og modeller – tilsat al den poesi, der er allestedsnærværende i Ishigamis arbejder.
“Freeing Architecture, Junya Ishigami”
495,- Dkk
webshop
Systematisk poesi
Et smukt udvalg af originale papirarbejder og træskulpturer af Gitte Winther er fortsat udstillet i Cinnober. Kan ses til og med lørdag 15. september.
“STREG FORM PAPIR”
Collager og træskulpturer af Gitte Winther
Udstilling t.o.m. lørdag 15/9 – 2018
September skala
Lærred, metal, tape, træ og papir. Udstyr til september stunder.
Penalhus i lærred,
fåes i sort, mørkeblå, khaki eller brun
115,- Dkk / str. (S)
145,- Dkk / str. (L)
Washi tape
29,- Dkk
“TODAY” – en foranderlig træskulptur
af Gitte Winther
1.450,- Dkk
Notesbog
“Obersevers Notebook, Trees”
169,- Dkk
Uden døre inden døre
Bogen “Renovate Innovate” er rig på ideer og kreativitet. Forhenværende fabrikker, tidligere kapeller og ældre bygningsværker er taget under kærlig behandling og omdannet til nye hjem. Der er renoveret og istandsat med et godt blik for de enkelte bygningers særlige karakteristika og muligheder. Derudover er der eksempler på hytter bygget udelukkende af genbrugstømmer, og hjem hvor store dele af vægge, gulve og inventar er opbygget af genanvendte materialer. Bogen spænder vidt fra enkel minimalisme til farverige, brogede interiører. Fra asketiske til eventyrligt storslåede rum. Alle med et nærvær af de genanvendte materialers levende, særegne patina og tekstur, der på enestående vis bidrager til disse inspirerende løsninger.
“Renovate Innovate:
Reclaimed and Upcycled Homes”
395,- Dkk
webshop








