November 2025  Løvet falder. Hvirvlende. Vuggende. Hastigt snurrende, styrtende lodret ned. Graciøst surfende. Henad langsomt dalende. I en hengivelse til vinden. Ført. Der er givet slip. Under stedsegrøn klatrende vedbend, iret lav og bløde tuer af lysende grøn mos, nedbrydes, opløses og forvandles efterårets løv. I det skjulte sker transformationen. Jordens undere:

Ekstrakter  Siden sit første besøg i Japan i 1987 er den britiske fotograf Michael Kenna (f. 1953) vendt tilbage talrige gange for at forevige Asiens landskaber. Den poetiske kraft i Kennas fotografier og evnen til at indfange landskabernes følelsesmæssige sprog – et træs foroverbøjede form skabt af vinden eller en klippes majestætiske værdighed – har gjort at Kennas værker til tider beskrives som visuelle haiku-værker. Samlingen af fotografier i bogen ‘Silver Haiku’ giver en tematisk og retrospektiv præsentation af hans arbejde i Asien gennem de sidste 40 år. Her udforskes slægtskabet mellem Kennas æstetik og asiatisk kunst, gennem dialoger mellem hans fotografier og udvalgte værker fra Musée Guimets samling af kinesisk, koreansk og japansk kalligrafi, træsnit og maleri.

‘Silver Haikus’ af Michael Kenna
370,- Dkk

Forvitringer  Kopper, skåle og værker af keramiker Gitte Lorentzen. Formet af groft stentøjsler, hvorpå begitning og glasurer har skabt disse fantastisk furede overflader, forvitringer og farvespil. Bør opleves med hænderne.

Unika stentøj
af keramiker Gitte Lorentzen
fra 600,- Dkk

Forvandlingspoesi  “Transformationsmanualen’ og ‘Æsken med Forvandlinger’ er digter Ursula Andkjær Olsen og billedkunstner Sophia Kalkaus dobbeltværk, en bog og et sæt nummererede billedkort. Kalkaus mystiske billedserie gennemløber en cyklus, årets gang; det samme forløb som Andkjær Olsens digtbog følger og gennemløber tre gange, som en dagbog ført hen over tre år. I noter, digte, mikroessays, eventyr – og billedmystik – fremkaldes en transformation: En mobilisering og radikalisering. En omprogrammering af tankebaner og handlemønstre. En bevægelse ud af isolation, billedløshed og handlingslammelse.” ursulaandkjaerolsen.dk

‘Transformationsmanualen, Æsken med Forvandlinger’
af Ursula Andkjær Olsen og Sophia Kalkaus
300,- Dkk

Under overfladen  Disse illustrationer stammer fra ‘British Fresh-Water Algae’, en afhandling i to bind med 130 illustrerede værker udgivet i 1882-1884 af Williams og Norgate, et London-firma specialiseret i uddannelsesmæssig og videnskabelig litteratur. Forfatteren, Mordecai Cubitt Cooke (1825-1914), tiltænkte værket til “mikroskopister, der ønsker at vide mere om de organismer, man finder i damme og grøfter.”

12 stk illustrerede postkort i æske,
11×15 cm
149,- Dkk

Stille landskaber “The special edition – Plethora no. 13 ‘Poetics of Emptiness’ – is centered around the unique ability of paper as medium to convey a compelling experience of emptiness and meaning, absence and presence, through a delicate interplay of light, shadow and ink on a textured surface – the same contours along which the entire history of mankind can be traced back for thousands of years… and very unlike the smooth, synthetic digital surface which can never express positive and sublime nothingness.

Among philosophical meditations on the 8 fundamental layers of emptiness, and complimentary image series, the sculptural portfolio edition will feature 8 original reproductions of paper works from international artists that each encapsulate the subtle presence of emptiness through manual techniques of pressing, folding, embossing and perforations along with a broad palette of specialized off-set prints.

Featured Artists : Ruth Asawa, Kenya Hara, Ronan Bouroullec, Marco Rapaccini, Miho Kajioka, Frank Stella, Amanda Betz, Yoshio Ikezaki, Hélio Oiticica, Kate MccGwire, Jack Whitten, Henrik Saxgren, Josef Albers, Paolo Galgani, Hasagawa Tohaku, Henry Fox Talbot, Steven Yeung, Aleksandra Kucharska, J.M.W. Turner and more…” — Plethora

‘Poetics of Emptiness’
Plethora, Issue No. 13,
nummereret særudgave, oplag 250 stk
2.400,- Dkk

Stedse grønt  Gedigne, håndlimede kuverter af 300 grams indfarvet papir. Vil smukt ledsage et brev eller et fint postkort.

Kuverter
20,- Dkk/stk

Unika blad af keramiker Louise Egedal
290,- Dkk

Løvfald  Morkler, judasører eller visnende blade? Unika keramik af Louise Egedal.

Keramiske unika objekter
af Louise Egedal
290,- Dkk/stk

November måne  Italienske Paolo Roversi ankom til Paris i 1973, hvor hans første serie fotografier fra 1977 blev modtaget med stor begejstring af modepressen. Herefter helligede han sig modefotografiet, hvor han vedblev at udvikle sine særegne, stemningsfortættede arbejder for de største designere og magasiner. Denne lille udgivelse er en fint komponeret samling, der udfolder essensen af Roversis underskønne, ikoniske billedunivers.

‘Paul Roversi’
185,- Dkk

Overgivelse  Til efterårets mørke og vinterdvale fordres lune tekstiler at vikle og pakke sig i. Denne tætvævede plaid af ren merinould fremstilles på et gammelt væveri i Portugal, med en lang tradition for udsøgte tekstiler, hvor ulden leveres fra lokal fåreavl. Plaiden fåes lige nu i to farver: eukalyptus og dusty rose.

Vævet plaid med håndlavede frynser
100% merinould
130 x 180 cm
1.295,- Dkk/stk

Hengivne efterårshilsner
Cinnober