November 2026 Efterårets sidste måned. Tæt og rustik som et maltrugbrød. Med tyngde, en duft af alvor og mørk sødme. Regn og rusk. Tranebær og lakrids. Vand sættes over til te. En keramikkop formet af jordens ler drejes mellem hænderne, luner, alt imens de fineste, hvide dampspiraler snor sig opad. Opløses og forsvinder som sfæriske danserinder i mørket. For hver sæson så mange sansninger, og nu veksler novembers dybe nætter med dage, hvor solens stråler filtreres gennem tågeskyer – kaster et blegt, diset lys over den nordiske halvkugle.
Vintertid Omstillingen til vintertidens pludselige mørke og sæsonens køligere vejr inviterer indenfor til nærende, fredsommelige stunder.
Tehætte med håndbroderet sashiko
af Ida Kleist
675,- Dkk // fåes i Allégade 25
Unika stentøj
af Gitte Lorentzen
300,- Dkk // fåes i Cinnober og Allégade 25
Håndflettet tesi
70,- Dkk // fåes i Cinnober og Allégade 25
Ældstetræet Træet ‘Old Tjikko’ står i et øde landskab på en bjergside i Dalarna i Sverige og anses for at være verdens ældste træ med en imponerende alder på 9.600 år. Fotograf og kunstner Nicolai Howalt har med eet enkelt fotografisk negativ af denne historiske gran, eksponeret træet på 97 forskellige typer ældre, analogt fotopapir, nogen dateret helt tilbage fra 1940’erne. Det for længst udløbne fotopapirs uforudsigelighed giver således hver enkelt fremkaldelse en helt særlig karakter, og de mange gentagelser af motivet skaber en sammenvævning af tid, virkelighed og perception. En sælsom og smuk billedfortælling om den ældste levende organisme, mennesket kender til.
‘’Nicolai Howalt: Old Tjikko’
390,- Dkk // fåes i Cinnober og Allégade 25
Novembertoner Designerduoen Wallace og Sewell besidder et utroligt kreativt overskud og viden om farver, balancer og kompositioner. De er moderne nyfortolkere af vævningens kunst, jonglerer med farver og mønstre og skaber tekstile værker, man kan gå på opdagelse i, inspireres af og lune sig i.
Uldent, blødt tørklæde
fåes i 5 farvevarianter
650,- Dkk // fåes i Cinnober og Allégade 25
Jordens salt Stentøjskrukkerne af Milka Zaleska er som små, runde rugbrød med lidt meldrys. Brug dem som smykkeskrin, saltkar eller bare som objekter at studere og holde i hænderne.
Unika stentøj
af Milka Zaleska
fra 400,- Dkk // fåes i Allégade 25
Livstråde Den anerkendte japanske kunstner Chiharu Shiotas (f. 1972) er særlig kendt for sine totalinstallationer, hvor enorme netværk af røde, sorte eller hvide tråde væves til poetiske, gådefulde rum. Værkerne kredser tematisk om erindring, fravær og krop, og de ofte symbolske elementer som nøgler, træbåde, senge og kufferter, der indgår i værkerne, bringer ofte associationer til drømmenes surreelle verden. Den smukt stofindbundne bog indeholder et nyskrevet essay af Yung Ma, et interview med kunstneren selv, samt hidtil upublicerede fotografier af nyere værker, herunder en serie tegninger, der uddyber og forstærker oplevelsen Chiharu Shiotas forunderlige trådunivers.
‘Chiharu Shiota: Threads of Life’
300,- Dkk // fåes i Allégade 25
Årets rundt Cinnobers klassiske kalendere for 2027 er landet. Vælg hardcover versionen ‘MMXXVII’ hvor ugedagene præsenteres horisontalt. Fåes i sort, sand eller mørk blå. Eller vælg ‘Copper’ kalenderen med softcover, og ugen ordnet vertikalt. Fåes i orange eller mosgrøn.
MMXXVII kalender,
fåes i sort, sand og mørk blå
290,- Dkk // fåes i Cinnober
Stiftblyant med spidser
fåes i hvid, alu og sort
90,- Dkk // fåes i Cinnober og Allégade 25
Himmelstjerner Det fint gimpede trådobjekt er fra tekstilkunstner Marianne Johnstads hånd – en særegen, smuk dekoration.
Håndgimpet stjerneblomst
af Marianne Johnstad
290,- Dkk // fåes i Cinnober
Sjælevarmere Disse håndvævede sjaler er delikat håndarbejde udført af kvinder i Bolivia, der væver, hækler og strikker i den skønneste, bløde alpacauld. Alle sjaler har individuelle mønsterborter, en slags signatur fra den kvinde, som har fremstillet sjalet, og med denne personlige hilsen føles det næsten som at indhylle sig i et tekstil lavet af en kær ven.
Håndfremstillet sjal af 100% alpacauld
fåes i råhvid, lys grå eller indigoblå
fairtrade fra Bolivia
1.150,- Dkk/stk // fåes i Cinnober og Allégade 25
Livsværk For Constantin Brancusi (1876-1957) var hans atelier langt mere end blot et værksted. Det var hans bolig, et rum for socialt samvær og iscenesættelse samt et laboratorium for eksperimenter. Denne bog giver et særligt indblik i Brancusis verden gennem en fotografisk skildring af atelieret. Med 132 fotografier, taget af Brancusi selv, indfanges atelieret samt de genstande og mennesker, der gav det liv – herunder mange af hans mest kendte skulpturer, foruden tegninger, fotografier og film.
‘Brancusi: The Artist and His Studio’
390,- Dkk // fåes i Cinnober og Allégade 25 fra uge 46
Bladfald Alt imens bladene daler og danser mod jorden og kulden tiltager, vil vi minde om, at keramiker Louise Egedals unikaværker kan opleves i Cinnober til og med lørdag den 7. november.
Unika keramikobjekter
af Louise Egedal
290,- Dkk/stk // fåes i Cinnober og Allégade 25
Varmedunke med håndstrikkede omslag af blød alpacauld
fairtrade fra Bolivia
650,- Dkk/stk // fåes i Allégade 25
PS: Cinnober har åbent til årsskiftet, hvorpå Cinnobers 18 års æra afsluttes og forretningen lukker på Landemærket. Men blot for at genopstå på Allégade 25 på Frederiksberg, hvor jeg, Ulla Welinder, fortsat kuraterer bøger, papirvarer og kunsthåndværk samt nu også vintagemøbler og objekter fra Dansk Form ved Anders Forup.
Allégade 25 butik | galleri | museum
Så velkommen forbi Allégade 25 på Frederiksberg – der er åbent!
Lune novemberhilsner,
fra Cinnober og Allégade 25
