
Oktober
Lidt sol og en god del regn, og svampene skyder mangfoldigt op af jorden. Trompet-Kantarel, Almindelig Kantarel, Brunstokket Rørhat, Almindelig Pigsvamp, Velsmagende Mælkehat og Karl Johan. Sære navne har disse fascinerende vækster, der gror fra de underjordiske finttrådede og omfangsrige netværk, hyferne og myceliet, der nedbryder og omdanner efterårets faldne blade til ny næringsrig jord. Mystiske og betagende er de, beboerne i svamperiget, nogen giftige, andre spiselige og nogen særlig velsmagende. Det er blevet sæson for oktobermørke, levende lys, hekseringe, nedbrydning og transformation:
Oktober svampe
Katie Scott er en engelsk illustrator, som blandt meget andet har illustreret de faktuelle bogværker “Botanicum”, “Animalium” og “Fungarium”. Bøger, der i kraft af hendes unikke illustrationer, løfter sig op, båret af lige dele betagelse og fascination af naturens undere. De viste illustrationer er udvalgte postkort fra æsken “Fungarium”.
“Fungarium”,
æske med 50 postkort,
illustreret af Katie Scott
235,- Dkk
Oktober uld
Fra Gotland stammer det gotlandske pelsfår “Gotlænder”. Ulden er glansfuld, krøllet og blød, hvorfor garnet får et smukt farvespil, en silkeagtig glans og blødhed, hvilket netop kendetegner disse svenske plaider.
Ulden plaid,
100% Gotlandsuld,
130 x 200 cm,
850,- Dkk
webshop
Oktober fortællinger
Denne lille æske indeholder fire fortællinger om kærlighed. Det er noveller skrevet af Mary Shelley, Leo Tolstoy, Oscar Wilde og Viginia Woolf, der handler om altomfattende og betingelsesløse kærlighed, knuste hjerter, forfængelighed og ondskab, eftertænksomhed og skuffelse. Tag æsken med på rejse – eller forær dem til een du har kær.
“Love Stories”,
æske med fire kærlighedsnoveller:
“Mary Shelley – The Trial of love”
“Leo Tolstoy – After the Dance”
“Oscar Wilde – The nightingale
and Rose & The Sphinx without a Secret”
“Virginia Woolf – The Legacy”
180,- Dkk
webshop

Oktober farver
“Fungarium” postkort,
illustration af Katie Scott,
15,- Dkk /stk
Oktober søvn
I 1981 tog Sophie Calle (f. 1953) et job som stuepige på et hotel i Venedig i Italien. Her blev hun tildelt 12 værelser, som hun skulle rengøre, og udstyret med moppe og spand – og eget kamera – gik hun i gang. Alt imens hun ordnede værelserne, undersøgte og fotodokumenterede hun alt fra gæsternes senge, deres bøger, aviser og postkort, parfumer og rejsetøj. Hun fotograferede systematisk indholdet af skabe og kufferter, undersøgte affaldet i skraldespanden og toiletartiklerne arrangeret ved håndvasken. Hun fandt gæsternes fødselsdatoer og blodtyper, dagbogsoptegnelser, breve fra og fotografier af elskere og familie, aflyttede skænderier og elskov. Med andre ord, var Calle voyuer, hun observerede, noterede og affotograferede alle de private forhold og detaljer, som aldrig var tiltænkt hendes ublu nysgerrighed. Sophie Calle er kendt for sine mange kontroversiell kunstprojekter, hvor hun går meget tæt på, og også overskrider, intimsfæren. Det er provokerende, og interessant, for Calle formår at skildre menneskelivet med medfølelse og sympati, og finder en særegen skønhed i det levede liv blandt de krøllede lagener og udtrådte sko.
“Sophie Calle: The Hotel”
395,- Dkk
webshop
Oktober hæklerier
De smukt hæklede punge i 100% alpaca uld er håndarbejde af kvinder i Bolivia.
Hæklede punge,
certificeret fairtrade fra Bolivia,
fåes i farverne lyng, mørkeblå eller safran
495,- Dkk /stk
webshop

Oktober jord
“Fungarium” postkort,
illustration af Katie Scott,
15,- Dkk /stk
Oktober mismod
Når vi føler os triste eller er ude af den, kan det være overraskende godt at se på kunst. De bedste værker kan bringe trøst, give håb og inspiration. De kan minde os om, hvad vi inderligt holder af og derved give oplevelserne perspektiv. Bogen “Art Against Despair” indeholder en sådan samling kunstværker, der spænder vidt: fra oldtiden til moderne kunst, fra øst til vest, nord til syd, her er fotografier, malerier, abstrakt og figurativ kunst. Alle værker er nøje udvalgt og ledsages af korte essays, der søger at bringe lindring og håb til livets sværere udfordinger. Det kan være en trøst at vide, at vi ikke er alene i vores oplevelser, at andre kan opleve samme mismod, og at der i kunsten kan findes støtte, håb og mod.
“Art Against Despair, Pictures to Restore Hope”
225,- Dkk
webshop
Oktober mirakler
Når efterårssæsonen rusker og er mørk, kan levende lys, en ulden plaid og varm kakao udrette mindre mirakler:
Hånddrejede koreanske keramik-kander,
fåes i 3 størrelser,
fra 550,- Dkk
Ulden plaid,
100% Gotlandsuld,
130 x 200 cm,
850,- Dkk
webshop
“Fungarium” postkort,
illustration af Katie Scott,
15,- Dkk /stk
Oktober poesi
Forlaget Aftryk har netop udgivet en fuldstændig betagende bog: “Susanne Wellm – Weaving time”. En bog hvor de kunstneriske værker, den grafiske tilrettelægning, valg af papir og teknikker til tryk og binding går op i en højere enhed. Her er hvad forlaget selv skriver om Wellms værker:
“Billedkunstneren Susanne Wellm arbejder med fotografiet som sit primære medium. Siden 1990’erne har hun udforsket en lang række fotografiske teknikker, både analoge og digitale, som ofte optræder i blandformer. I en afsøgning af det to-dimensionelle billedes stoflige kvaliteter har hun senest udviklet en ny metode, der kombinerer fotografi og vævning og føjer komplekse taktile lag af farve, kontrast og dybde til værkernes udtryk.
Et gennemgående spor i Wellms praksis er en interesse for tid, erindring og fortællingens konstruktion. Med afsæt i et omfattende arkiv af fundne billeder fra gamle familiealbum, stills fra filmhistorien og egne optagelser trækker Wellm forbindelseslinjer mellem hverdagens personlige dramaer og det moderne Europas kollektive historie og traumer. Gennem brug af collage og montage stykker hun velkendte og ofte undseelige udsnit af virkeligheden sammen til flerlagede, poetiske billedrum, hvor fiktion og fakta, stilstand og bevægelse, indre og ydre smelter sammen i prægnante øjeblikke, der på cinematisk vis anslår en handling, men står åbne for fortolkning. Således antydende og uafsluttede knytter Wellms værker an til en refleksion over vores evige søgen efter at skabe mening i de forviklede relationer mellem os selv og verden, mellem fortid og nutid.”
“Susanne Wellm – Weaving Time”
450,- Dkk
webshop
Vi ønsker alle en smuk oktober,
hilsen Cinnober