Marts 2024  Store ensartede flader af sort, grå og brun. Og så pludselig noget insisterende gult. Flokke af erantis og krokus er, som over en nat, brudt op gennem den mørke jord, og udfolder i kor deres gule blomstersole. Mørket giver sig, linder dag for dag for mere livgivende sollys. Det er forår.

Sorte huller  En lille gul bog som synes af næsten ingenting. Indeni 26 farve-reproduktioner af – ingenting? En sært tiltrækkende, skæv og grafisk kunstudgivelse fra forlaget Space Poetry.

“Christian Vind, Vægten af ingenting”
129,- Dkk
webshop

Påskelys  Gyldne, honningduftende bivokslys der holder det sidste vintermørke ud i strakt arm. Rul dine egne forårslys af riflede bivoksplader eller vælg færdigstøbte kertelys.

Rul-selv-bivokslys,
110,- Dkk / 20 stk
webshop

Kertelys,
115,- Dkk / 20 stk
webshop

Arkitektonisk guld  Den italienske arkitekt og designer Carlo Scarpa (1906-1978) har skabt ikonisk arkitektur og banebrydende interiørdesign. Værker og bygninger som fortsat opleves meget kraftfulde, elegante og tidløse. Med en unik sans for detaljer kombinerede Scarpa traditionelle materialer som marmor og træ med moderne æstetik i en udsøgt forståelse for rummets poesi. Det er Scarpas væsentligste projekter som er blevet fotograferet til denne bog, og hvert eksempel illustrerer Scarpas evne til at nærme sig den arkitektoniske volumen som en helhed, samtidig med at den indre indretning, ned til mindste detalje, udforsker materialernes potentiale, skaber rytme og  lyspoesi i selv de enkleste bygningskonstruktioner.

“Carlo Scarpa, Beyond Matter”
495,- Dkk
webshop

Gyldne ringe  Smykkekunstner Anna Friberg formgiver de smukkeste smykker af horn. Enkle og graciøse. Ringe og vedhæng, af sølv eller guld, danner en elegant kontrast til de blødt bøjede hornovaler, hvis unikke tone og glød forstærkes. Anna Friberg har netop vundet Statens Kunstfonds Smykkekonkurrence for hendes udsøgte kunsthåndværk. Kom og oplev et udvalg af hendes ringe og øreringe i Cinnober.

Anna Friberg fingerringe
fra 2.100,- Dkk

Anna Friberg øreringe
fra 2.600,- Dkk

Gule tangenter  Denne bog om væveren og kunstneren Anni Albers (1899-1994) er blevet en klassiker i Cinnober. Bogen er genoptrykt flere gange og med god grund. Albers har på enestående vis bidraget til det tyvende århundredes kunst og design. Bogen tager afsæt i hendes tidlige karriere på Bauhaus, undervisningsårene på Black Mountain College, og viser dertil store bestillingsværker, vægophæng, tekstildesign til kommerciel brug, skitser, smykker samt et udvalg af Albers trykte billeder.

“Anni Albers”
350,- Dkk
webshop

Lysspil  Disse tre håndlavede lamper er designet af den japanske kunstner Tani Toshiyuki. De baserer sig på den traditionelle kunstart, takeensuji, som er en teknik, der traditionelt bruges til at lave insektbure og papirlanterner. Lamperne er markedsført af danske Motarasu og udføres af japanske mestre, hvorved takeensuji-traditionen revitaliseres og moderniseres. Lampernes mange hundrede bambusstrimler danner et udsøgt netværk af linier, der ved gennemlysning skaber de mest magiske skyggespil. Fra begyndelsen af uge 10 kan de opleves i Cinnober.

HOKORE pendel (øverste foto)
RON pendel med vendbar papirskærm (midterste foto)
SEN pendel eller bordlampe (nederste foto)
Priser fra 8.990,- Dkk

Forårshilsner  Udsøgt og superfunktionel fyldepen, der er såre enkel at bruge. Den ligger godt i hånden og skriver smukt.

Fyldepenne fra Kaweco,
fåes i tre varianter
fra 495,- Dkk/stk.

Havesæson  Havehuset af den japanske arkitekt Tsuyoshi Tane (f. 1979) er det seneste bygningsværk, der er tilføjet Vitra Design Museums campus, og det første der er designet specifikt med henblik på klima og bæredygtighed. Huset er bygget af lokale håndværkere og udelukkende af naturlige materialer som sten, træ, reb og strå. I denne bog »Tane Garden House« følges tilblivelsesprocessen, og læseren får indblik i Tanes refleksioner og overvejelser, rigt illustreret med skitser, tegninger og prototyper. Ønsker man at uddybe kendskabet til Tsuyoshi Tane unikke arkitektoniske tilgang, kan hans tidligere bog ”Archaeology of the Future” desuden anbefales.

“Tane Garden House, Tsuyoshi Tane”
445,- Dkk
webshop

“Archaeology of the Future, Tsuyoshi Tane”
550,- Dkk
webshop

Med disse plaider af tekstilkunstner Anne Mette Larsen,
ønsker vi jer alle dejlige, lyse forårsdage, inde såvel som ude,
hilsner Cinnober