Januar 2024
Store organiske stentøjsvaser glaseret med sort-hvide mønstre af Marianne Britt, klare, flydende glasværker af Sia Mai, sølvglitrende armbånd fra Kyoto Tango, en håndsyet, lys kimono med grafiske sting af Helle Vibeke Jensen og sirligt gimpede, hvide vinterblomster af Marianne Johnstad. Alt dette er at finde i Cinnober side om side med nøje udvalgte papirvarer og bøger om kunst, design og håndværk. Her et lille udpluk i januars ånd:

 

Vinteraskese
Afdæmpede, sanselige, indadvendte, stille, æstetiske, melankolske.. meget er der sagt om Vilhelm Hammershøi malerier. I bogen “Vilhelm Hammershøi – På sporet af det åbne billede” er gengivet over 500 malerier, tegninger, fotografier, skitser, postkort og breve, der giver et rigt og nuanceret indblik i Hammershøis liv og kunstneriske virke. Et vidunderligt og i alle henseender stort værk.

“Vilhelm Hammershøi,
På sporet af det åbne billede”

550,- Dkk
webshop

Skarpe kanter
En praktisk lille sysaks – god at have ved hånden til tråde, garn og små plantedele.

Lille sysaks
80,- Dkk
webshop

Naturlige toner
Denne bogstavligt stoflige bog “NONO – A native Spirit of Kami and Cloth” er et studie i naturlige fibres anvendelsemuligheder. Værktøj og håndværksmæssige metoder anvendt i den forhistoriske Jomon-periode i Japan studeres og bringer ikke blot forundring og glæde, men udgør også en konkret inspiration til, hvordan fremstilling af tekstiler og beklædning fremadrettet kan tilrettelægges med større fokus på kvalitet, gavn og bæredygtighed.

“NONO – A native Spirit of Kami and Cloth”
495,- Dkk
webshop

Klare øjeblikke
I Cinnober kan du i denne tid opleve organisk flydende glasværker af kunsthåndværker Sia Mai. Skåle og drikkeglas er blæst direkte over fundne grene, stubbe og svampe fra skovens træer, som har givet form og aftryk til disse smukke unikaværker.

Glasværker af Sia Mai,
unika drikkeglas og skåle
fra 750,- Dkk
for yderligere info kontakt Cinnober

Organiske former
Willy Guhl (1915-2004) var pioner inden for modernistisk design i Schweiz, og skabte verdensberømte møbler som Eternit-havestolen og Europas første plastik-skalstol. Denne omfattende monografi over Guhls design- og undervisningspraksis indeholder desuden en komplet gennemgang af Guhls projekter, rigt illustreret med skitser, tegninger, modeller og fotos.

“Willy Guhl, Thinking with Your Hands”
475,- Dkk
webshop

Subtile sansninger  Håndlavede børster fremstillet af de fineste, bløde gedehår og bundet med vokset hørtråd. Ved at stryge børsten blidt mod ansigt, hals, arme og krop frigives lykkehormonet Oxytocin.

“Sense”, håndbundne børster af
Annette Rosendal,
fåes i hvid eller sort,

350,- Dkk / stk

Glitrende glimt
De fine armbånd fra Kyoto Tango er designet og fremstilles i Danmark.

»Sofu« armbånd fra Kyoto Tango
495,- Dkk

Grafiske strukturer
I dette grafiske værk præsenterer fotograf og filminstruktør Philippe Séclier 130 bygningsværker af den berømte japanske arkitekt Tadao Ando. Belyst og vinklet på nye måder har  Séclier skabt en visuelt kraftfuld og detaljerig kortlægning af værkernes fysiske fremtoning samt åndelige dimension. Et ganske særegent og betagende atlas.

“Atlas: Tadao Ando”
495,- Dkk
webshop

Ønsker jer alle et lyst og smukt nyt år,
Cinnober